gemet og dets Dannelse, som den Almægtige har skabt og forbunden dermed: saa har det sin Rigtighed, at Siælen endog efter Døden maae blive ved og have Forestillinger; men hvem er vel Borgen for det første, meget meere synes Erfarenheder at stadfæste det Modsatte. Evnen til at tænke bliver skabt tilligemed Legemet, voxer dermed, og modtager med samme lige Forandringer. Enhver Sygdom i Legemet bliver ledsaget af Svaghed, Uorden og Kraftesløshed i Siælen. Fornemmelig staaer Hiernens Forretninger og Indvoldene i saa nøie Forbindelse med Tænkekraftens Virksomhed, at man er meget tilbøielig til at udlede begge af een Kilde, og altsaa forklare det Usynlige med det Synlige; ligesom man tilskriver Lys og Varme en eeneste Aarsag , eftersom de saa meget stemme overeens i deres Forandringer.
Simmias tav, og Cebes tog Ordet: Vores Ven Simmias, sagde han! synes aleene at ville sætte sig i sikker Besiddelse af det som bliver ham lovet; men jeg, min kiære Socrates! ville gierne have meere end du har lovet os. Naar endog dine Beviser bleve forsvarede mod alle dine Indvendinger, saa følger dog deraf intet videre, end at vores Siæl efter Legemets Afgang bliver ved og har Forestillinger; men hvorledes bliver ved? maaskee saaledes som i en Svingel, Afmagt, eller en Søvn. Den sovende Siæl maae ikke ganske være uden Begreber; Gienstandene uden om maae ved sva-
