Marken. Men, kiære Socrates! Vanskeligheden er, at have alle disse Grunde, saa ofte som vi ønske det, med den behørige Livagtighed nærværende, for med Oplysning at oversee deres Harmonie. Vi have til alle Tider og i alle Omstændigheder dens Bistand nødig, men ikke alle Tider, ikke alle dette Livs Omstændigheder forunde os Roe og Eftertænksomhed i vor Siæl til livagtig at erindre os alle disse Grunde, og at føle Sandheds Kraft, som er indflettet i hinanden. Saa ofte vi enten aldeles ikke kan forestille os en Deel deraf, eller dog ikke med den fornødne Livagtighed, saa taber Sandheden noget af sin Styrke, og vor Siæleroe er i Fare. Men naar hiin Vei, som du, o Socrates! anviser, fører os til Sandheden igiennem en enkelt Række af uomstødelige Grunde, saa kan vi haabe at forsikkre os om Viisdommen og til alle Tider have den i vores Magt. En Kiede af tydelige Slutninger lader sig lettere bringe tilbage i Tankerne, end hiin Overeenstemmelse imellem Sandhederne, der i visse Maader udfordrer sine egne Sindsbeskaffenheder.
Af disse Aarsager giør jeg mig ingen Betænkning om at modsætte dig alle de Tvivl, som den dristigste Løgner kan forebringe imod Udødeligheden. Hvis jeg ret har forstaaet dig, saa var dit Beviis omtrent følgende: Siæl og Legeme staae i den nøieste Forbindelse; dette bliver langsom opløst i sine Deele, hiin maae en-
