Denne side er valideret
Frygt kan giøre. Men saasom jeg, Gud skee Tak! intet af dette har at bebreide mig, da jeg i mit ganske Levnet har med Iver søgt Sandhed og elsket Dyden over alleting: saa glæder jeg mig ved at høre Guddommens Stemme, der fra hiin Side raaber paa mig, for i hiint Lys at nyde det, som jeg i dette Mørke har stræbt efter. Men I, mine Venner! overlægger vel de Grunde jeg har til mine Forhaabninger, og hvis de overbevise Eder, saa velsigner min Reise, og lever saa, at Døden engang maae kalde Eder derhen, og ikke med Vold bortslæbe Eder. Maaskee fører Guddommen os da engang med forklaret Venskab hinanden i Armene. O! med hvilken Henrykkelse vil vi da ikke erindre os denne Dag.
