Der bliver den altsaa intet andet tilbage, end Viisdom, Kærlighed til Dyden, og Sandheds Kundskab, der kan give den et Slags Fortrin og ophøie den over sine Medskabninger. Foruden denne ædle Ærgierrighed fornøier den sig endnu ved de angenemme aandelige Fornemmelser, som Siælen uden Legemet endog paa Jorden har nydt, Skiønhed, Orden, Ligemaal, Fuldkommenhed. Disse fornemmelser ere en Aands Natur saa medskabte, at de aldrig kan forlade den. Den altsaa, der her paa Jorden har draget Omsorg for sin Siæl, den som dette Liv har ladet sig øve i Viisdom, Dyd og Følelse af den sande Skiønhed, har ogsaa den største Forhaabning om endog i Døden at fortfare i disse Øvelser, og fra Trin til Trin nærme sig til det høist ophøiede Grundvæsen, der selv er Kilden til ald Viisdom, Indbegrebet af alle Fuldkommenheder, og selv fortrinligvis Skiønheden.
Erindrer Eder, mine Venner! hiine henrykkende Øieblikke, som I har nydt, saa ofte Eders Siæle, henrevne af en aandelig Skiønhed, forglemte sit Legeme med dets Nødvendigheder, og ganske overlod sig til himmelske Følelser.
Hvilken hellig Rædsel! hvilken Henrykkelse! Intet uden en Guddoms nærmere Nærværelse kan opvække slige høie Henrykkelser i os. Virkelig er ogsaa ethvert Begreb om en aandelig Skiønhed et Øiekast ind i Gud-
