Vi have antaget, at vores Modstandere frygtede at Siælen pludselig skulle blive giort til intet, og vi ville see til, om denne Frygt var grundet eller ikke. Vi har derpaa undersøgt, i hvad for et Øieblik den maatte blive tilintetgiort; denne Undersøgelse selv bragde os til det Modsatte af vores Sætning, nemlig, at den ikke pludselig kan blive tilintetgiort, men langsom maae aftage, paa indvortes Kraft og Virksomhed.
Desto bedre, svarede Cebes. Saa har hiin antagne Meening ligesom modsagt sig selv.
Vi har altsaa nu kuns dette at undersøge, om Siælens indvortes Kræfter ikke kan forgaae saa langsom, som Deelene i en Maskine adskille sig.
Rigtig!
Lader os forfølge disse troe Kammerader, Legemet og Siælen, der endog skal have Døden tilfælles med hverandre, paa deres Reise, for at see, hvor de tilsidst blive af. Saa længe Legemet er friskt, saa lange Maskinens fleeste Bevægelser sigte til det Heeles Opholdning og Vel, saa længe Fornemmelsernes Redskaber have deres behørige Beskaffenhed, saa besidder og Siælen sin fuldkomne Kraft, føler, tænker, elsker, skyer, begriber og vil. Ikke?
Uimodsigelig!
Legemet bliver sygt. Der yttrer sig en synlig Uovereenstemmelse imellem de Bevægelser, som foregaae i Ma-
