Denne side er valideret
XXVIII.
Gemsel, Du gode Fugl med de bløde sorte Vinger, sænk Dig over det Leje, hvor Maria har hvilet. Hold Vagt over mine Drømme, at de ikke skal gøgle hende frem i hendes nøgne Dejlighed. Syng din dulmende Sang for min Længsel, at den ikke skal vaagne.
Maria er ikke mere, hører Du Glemsel, hun maa ikke være mere. Dine tomme Øjne stirrer spottende paa mig. Tror Du mig ikke? Vil Du flygte fra mig?
Glemsel, Du troløse Fugl — Du maa ikke svigte mig, naar Natten vælder frem med de vildsomme Tanker og koglende Syner,
Maria. 5. Opl.
5
