Side:Peter Nansen - Maria.djvu/72

Denne side er valideret

XXVI.


Og jeg nød min Frihed.

Galanteri paabyder mig Hensynsfuldhed overfor Damerne, Klogskab paabyder mig Forsigtighed. Dog der brænder mig paa Tungen et Spørgsmaal, som maa ud, trods alle de forfærdelige Følger, det kan drage over mit syndige Hoved.

Hvorledes — spørger jeg — forholder det sig egenlig med den berømte kvindelige Dyd? Jeg véd — til den Viden er jeg oplært — at kun ganske enkelte Damer skejer ud fra Dydens snævre Sti, der alene fører til Himlen og Ægteskabet. Men jeg véd ogsaa, at Mænd, selv om de er i Pengetrang, aldrig