Denne side er valideret
XXIII.
Saa sagde vi hinanden Farvel. Stille, behersket, klogt.
Atter prædikede jeg for Maria, og som hun var vant til, gav hun mig Ret.
Jeg sagde, at en Gang maatte vi dog skilles, og saa var det bedst at skilles, inden vi var kede af hinanden. »Inden Du er ked af mig« — indskød hun. Nej, fortsatte jeg, der vilde ogsaa komme den Dag, hvor din Forelskelse falmede. Hun smilede vantro, men nikkede og sagde: »Ja maaske«.
Jeg talte som en Grosserer til sin letsindige Kompagnon. Jeg trak journalerne og Hovedbogen frem. Jeg beviste logisk og
