Denne side er valideret
Jeg hører den summe mellem Sengeforhænger, jeg hører den klaske tungt mod Loft og Vægge. Jeg aabner alle Vinduer og jager den med et Haandklæde. Pludselig forsvinder den. Den gemmer sig i Tæppet foran Sengen, bag Spejlet eller paa Rammen af et Billede. Dér sidder den uden at give en Lyd fra sig, til jeg er træt af at søge. Men hver Morgen er den igen paa min Rude. Den forlader mig aldrig, den lægger sit sorte Skarn paa mine Lagener, den summer hver Nat sin skiddenfærdige Sladder over min Seng.
Og en Aften, da Maria klædte sig af foran Spejlet, sad det lede Dyr paa hendes hvide Ryg.
