Side:Peter Nansen - Maria.djvu/166

Denne side er valideret

LXII.


Der er En, som bagfra rykker mig i Ærmet. Jeg sidder med Maria paa Skødet og siger vredt: »Hvem vover at forstyrre?«

Men en Stemme hvisker: »Jeg kommer som Deputation fra Læserne. Deres Bog, som i Begyndelsen var frygtelig, er efterhaanden kommen ind paa et bedre Spor. Der er endogsaa nogle af os, som har faaet Taarer i Øjnene. Men nu er vi saa bange for, at den alligevel tilsidst skal skeje ud. For Guds Skyld: De vil da vel ægte Maria? Husk paa, De har taget hende fra hendes Bejler, som havde de agtværdigste Hensigter?«

Min strænge Censorinde, frygt ikke. Maria, siig den rare Dame, at hun uden Skrupler kan lade os ene.