Side:Peter Nansen - Maria.djvu/135

Denne side er valideret

L.


Morgenen, Forklaringen og Maria kom. Og alle Nattens forvirrende Taager bortvejredes.

Forklaringen var saa simpel som muligt, kun ved et Uheld havde den ikke naaet mig om Aftenen.

Hvilken Taabe jeg havde været. Frygte for, at Maria skulde svigte mig. Nej, mere end nogensinde var hun min.

Jublen svulmede i mig. Bort al Svaghed. End rider jeg usaaret gennem Striden, end følger Sejren min Fane.

Maria, om Du havde set mig den foregaaende Aften! Nu saá Du mig tryg og