Side:Peter Nansen - Maria.djvu/125

Denne side er valideret

XLVII.


Selv sætter jeg nu Moralens Glar for mine Øjne og vender dem mod Marias Bejler.

Han var en Hædersmand, jeg ser det. Og saá jeg end det modsatte, jeg sagde det ikke. Thi jeg har gjort mig det til en Pligt at tale godt om ham.

Han var da en Hædersmand, og jeg priser ham, at hans Hensigter med Maria var agtværdige. Dog det manglede blot, at de ikke havde været det.

Jeg giver ham alle Fortrin — uden ét: han var ingen Mand.

Og mit Bevis?

Han klamrede sig til en Pige, der ikke elskede ham. Men maaske løj hun for ham?

Maria. 5. Opl.

8