75
— Jeg er ikke god nok til dig! Han vidste ikke sine levende Raad. Han forstod hende ikke, men var dog vis paa, at hun elskede ham nu som før. — Han havde nu fattet den Idé at bede mig prøve at tale hende til Rette, eller i det mindste erfare den sande Grund til hendes forandrede Væsen. Han sagde: Kan De ikke, kan ingen!
— Naturligvis lovede jeg ham at tale med hende, skønt jeg var meget mistrøstig angasende Udfaldet. Aabenbart havde det, at jeg paatog mig Ansvaret, ikke lettet Byrden fra hendes Sind.
— Et Sekund fo'r det mig gennem Hjernen, at jeg burde benytte Lejligheden, — hans Angst for at miste hende — til at komme med Sandheden. Almen menneskelig Fejghed hindrede mig deri. Han fortalte mig, at Tanken om Marias: Jeg er ikke god nok til dig! pinte ham mere end noget andet. Han kunde ikke ar-
