Denne side er blevet korrekturlæst
73
Præsten knugede sine Hænder og ventede en lang Stund, inden han kunde fortsætte:
— Der gik nogle Uger. Faa kun. Jeg havde ventet paa en eller anden Maade at høre fra Maria, men hun viste sig ikke, og hun skrev ikke. Heller ikke kom hun i Kirken mere. Mellem Ida og mig var hun aldrig paa Tale. Jeg har svært for at lyve, og det er jo engang Løgnens grusomme Konsekvens, at den ene drager de tusind efter sig. Jeg kunde ikke nævne hende uden at gentage en Løgn eller lave en ny. Derfor undgik jeg dette Emne. Og Ida …
