71
indeholdt ikke synderligt mere end Ordene: Efter nærmere Overvejelse raader jeg Dem til at tie. Lad Fortiden være død og begynd et nyt Liv. Tving Dem selv til at glemme, og det vil lykkes med Tiden. Riv Frygten ud af Deres Hjerte og læg roligt Ansvaret paa mig. Jeg tager det som Præst og som Menneske. De har mit Venskab og min ubrydelige Tavshed … Paa Hjemvejen lagde jeg Brevet i Postkassen nede i Landsbyen.
— Ida spurgte flygtigt, om jeg havde haft en rar Tur, men straks efter bad hun mig hjælpe sig at skære Blomster af og talte ikke mere om min Fraværelse. Det havde lignet hende mere at fritte mig ud, Sætning for Sætning, indtil hvert Ord var bleven plukket ud af mig … I Dagbogen staar: Erhardt er borte, Hvor er han? Kommer han igen? Han lyver
