Side:Over al Forstand.djvu/78

Denne side er blevet korrekturlæst

70

vanæret Kvinde til Hustru, vilde være at bringe Vanære og Forargelse over hele Menigheden. Jeg vilde derved have forbrudt den Magt over Sjælene, jeg har faset i Naadegave af den Højeste … Derfor er det, jeg i mine Tanker atter og atter knæler for Maria. Hende har jeg Lov at tilbede, hende tør jeg gøre til min Hustru. Hun skal gaa foran og vise mig og alle andre Vej … Har De set Marias Øjne? Har De set Afglansen af Gud? …

— Jeg blev hos ham endnu en Tid og lovede at vie ham og Maria. Jeg var klar over min Handlemaade og mit Ansvar … Ja, uden Bæven vilde jeg paa den yderste Dag staa frem og bekende, hvad jeg havde gjort. Det var ingen Synd. — Det véd jeg.

— Jeg bad ham om Pen og Papir og skrev i hans egen Stue til Maria. Brevet