Side:Over al Forstand.djvu/76

Denne side er blevet korrekturlæst

68

forvandlet sig for ham fra mørkt til lyst, siden han havde lært hende at kende. Hun var Kvinden i al sin Renhed og Fuldkommenhed. I hendes Mund fandtes ikke Svig. Hun var Klippen, hvorpaa han kunde bygge sin Fremtid. Han spurgte, om jeg fattede, hvad det betød for ham at faa en Hustru som Maria, en Kvinde, der i sin kyske Ubevidsthed maatte blive et lysende Eksempel for hele Menigheden. Og han erklærede, at han til den Dag, han mødte hende, havde haft til Hensigt at forblive ugift for at kunne hellige Menigheden alle Evner og Tanker. Atter talte han om hendes ubesmittede Tankegang, hendes Sjæleadel. For mig var det mere end pinligt at høre dette. Jeg, der endnu havde i friskt Minde det frygtelige Billede, hun havde oprullet for mig, jeg, der vidste, at hendes Tanker var besudlet, som hendes Legeme var besmittet.