54
vogte Børn, hun vandrede om Natten paa den nøgne Landevej … hvert Træ forekom hende som et levende Væsen, der laa paa Lur efter hende … indsvøbt i sin Angst som i en Kaabe af Is, gik hun dèr og ventede ham, der ikke vedkom hendes Hjerte … Sad hun i Skolestuen, modtagende et af de Breve, uden Over- eller Underskrift, der bestemte Dag og Time for et nyt Møde. Krammede hun Brevet mellem de rystende Fingre — ingen maatte vide noget om hendes Færd. Rygtet var hendes Kapital … Saa blev han ked af hende, det hele stod kun paa et Par Maaneder — nok til at forgifte hendes Tanker, hendes Drømme, hendes Livssyn … Hun higer bort fra den Egn, hvor hun føler sig som forbandet, og flakker om fra Sted til Sted, hun møder en Mand, der elsker hende, der vil gøre hende til sin Hustru …
