Denne side er blevet korrekturlæst
19
egen dulmende Vellyd, klang forunderlig fredlysende efter de hidsige og skærende Stemmer:
— Jeg tror, vi Mennesker alle, før eller senere, staar overfor det Uforklarlige, men jeg tror, det baader os bedst ikke at granske efter Aarsagen, vi finder den dog aldrig …
Denne Udtalelse af en Præst tog sig paafaldende ud. — Kammerjunkeren greb ogsaa straks Lejligheden til et Udfald:
— Det forbavser mig! sagde han. Jeg mente, det hørte med til en Præsts mange Fuldkommenheder, at han kunde forklare alt fra Spøgelser og Varsler til Verdens Skabelse ved at pege opad og tale om Forsynets Almagt!
Præsten saa roligt paa ham og svarede: Lykkelig den, som kan det … Der var ogsaa en Tid i mit Liv, da jeg gav alt ind under det ene. Men har man først
