98
lukkede mig selv ind i Kupéen til den Mand, jeg …
— Maria standsede pludselig og sank paa Knæ, hvor hun stod. Hun løftede de sammenknugede Hænder op over Hovedet og gentog: Den Mand, jeg … Og kom ikke videre.
— Maria blev hos mig en Timestid. Hun var, som Pastor U. havde fortalt, nærved at komme forsent til Toget. — Han havde da aabnet den første, den bedste Kupé for hende og derved — dette Tilfælde, som den gode Gud ikke kan have forudset — lukket hende inde med det Menneske, der, fordi han én Gang havde ejet hende, for bestandig havde Herredømme over hendes Sjæl og Legeme.
— Og disse to havde været alene i Kupé i fire Timer. Gensynet havde hos ham vakt forbigangne Længsler og Drifter, og hun var modstandsløs …
— Modstandsløs og tavs.
