Regjeringen, end den samme Regjerings Opfattelse i For. 28. Mai 1831, der paa en Maade incorporerer Island i Östifterne? eller skulde det ikke vise sig klart, at begge ere Regjeringens temporaire Opfattelser af Forholdet, ligesom forhen dens Betegnelser af Islands Stilling: nu som norsk nu som dansk Provinds, nu som Colonie, nu som staaende udenfor Kongens Riger og Lande?
Ved Kundgjörelsen 4. April 1848 blev Situationen imidlertid forandret[1]. Kongen forkyndte derved Sin Beslutning, at indföre en constitutional Regjering, og dette blev nærmere bestemt ved Patent 7. Juli s. A., som foreskrev Reglerne for Dannelsen af en Rigsforsamling, i hvilken Island skulde deeltage paa den Maade, at Kongen vilde udnævne 5 Medlemmer for dette Lands Vedkommende. Efterretningen herom kom til Island, og da man der gjerne hengav sig til den Tro, at Landets folkelige og frie Udvikling i alle Retninger nu vilde möde ikke alene ingen Modstand, men en Opmuntring og Understöttelse hos det nationale og constitutionelle Partie i Danmark, indgik man med en Petition til Kongen om: at en særegen islandsk Nationalforsamling, bygget paa en ligesaa frisindet Grundvold, og med samme Ret, som den danske, men sammenkaldt i Landet selv, maatte gives Leilighed til at forhandle deels om de Punkter i den paatænkte Ordning af Danmarks Forfatning, som umiddelbart vedkom Island, deels om Ordningen af denne Islands særegne Forsamling, forinden Kongen derom tog Bestemmelse. Reskript 23. Septembr. 1848 (forkyndt i Island paa Dansk og Islandsk ved Stiftamts Plakat 26. Oktbr. 1848) gav herpaa det Svar, som den ærede Forf. fuldstændig gjengiver, at uagtet Kongen efter de for-
- ↑ en kort Fremstilling af Begivenhederne, og deres Virkninger med Hensyn til Island, fra April 1848 til April 1849 findes i Ný Fèlagsr. IX, S. 9—68.
