Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/75

Denne side er blevet korrekturlæst
73

til Landet udgangne Forordninger, undtagen forsaavidt Formaliteten og Processernes Maade angaaer", hvormed skulde forholdes indtil videre efter "Norske Lovs Indhold"; Reskr. 19. Febr. 1734 bestemte fremdeles, at i criminelle Sager skulde de forrige Love og Anordninger gjælde, navnlig Storedommen, "men i Drabs- og Tyvssager skal, i Henseende til den Forskjel der findes imellem den islandske og disse Tiders Love, den norske Lov fölges, indtil den nye islandske Lov bliver færdig og af Kongen approberet". Det er vistnok at beklage, at disse Bud have givet Anledning til megen Uvished og Vaklen i den islandske Ret, og banet Vei for mangen Vilkaarlighed, men det er dog i alt Fald indlysende, at Kongen her gaaer ud fra et islandsk Grundlag for den hele Ret, fra hvilket Grundlag ikke skal viges uden hvor fuld Nödvendighed findes at være tilstede. Instruction 16. Mai 1760 holder maaskee i en endnu höiere Grad paa dette islandske Grundlag; der siges, at de til Island udgangne Forordninger ere skrevne i det danske Sprog, og saaledes uforstaaelige for de fleste af Landets Indbyggere, saavel som og i mange Poster byggede paa adskillige og stridige Grunde; derfor skulde Vicelaugmand Jon Olafsson nu udarbeide en ny Lovbog for Island, i nu brugelig islandsk Sprog, og derved lægge Jonsbogen til Grund, sammenligne dens Haandskrifter, ligeledes benytte de norske Love, som ogsaa Graagaasen, "om ikke noget bedre der findes end i Jonsbogen", og hele den senere Lovgivning som var "oversendt til Island", og danne det hele efter den norske Lov, "saavidt den ikke strider imod Landets og Folkets Natur, eller mod vedtagen Skik og Brug".

Lovsproget med Hensyn til Island kommer ogsaa her i Betragtning. Fra Regjeringens Side anvendtes der længe,