tige Sag, saa tillader jeg mig at fremsætte disse Bemærkninger, skjöndt jeg derved nödsages til at træde op imod en Autoritet, hvis Overlegenhed jeg forövrigt med störste Agtelse anerkjender, og for et Publicum, hvor de fleste Chancer sandsynligviis ere mig imod. Det er kun i Tillid til Publicums upartiske Overveielse af Grunde, at jeg har dristet mig til at fremtræde for at forsvare en Anskuelse, som vel i Island og blandt Islændere i Almindelighed ansees for temmelig utvivlsom, men som hidtil neppe kan siges at være offentlig fremsat, endmindre forsvaret i Danmark. Jeg kan heller ikke nægte, at jeg nærer et vist Haab om, at de, der ikke anerkjende injuriam temporum i Slesvig, heller ikke ville tillægge den nogen overveiende Vægt i Island. Iövrigt troer jeg ikke at behöve at forvare mig imod, at den af mig fremsatte og udviklede Mening skulde ansees at være fremgaaet af nogensomhelst fjendtlig Stemning mod Danmark, eller den danske Regjering, eller af en ensidig overdreven national islandsk Tendents, da jeg er overbeviist om, at alle oplyste Læsere ere hævede over en saa indskrænket Synsmaade, som desuden saa let lader sig retorquere. Det er kun Sandhed og Ret, hvorom det gjelder. Jeg maa ogsaa tilföie, at jeg for mit personlige Vedkommende helst havde önsket Forholdet mellem Danmark og Island ordnet efter aldeles praktiske Hensyn; men da det synes som Regjeringen ikke endnu har villet gaae ind herpaa, og for det meste holdt sig til den faktiske Tingenes Tilstand under de seneste Tider af Absolutismens Herredömme i Island, hvilken Anskuelse den höitærede Forfatter synes at give sit Bifald, har jeg troet det nödvendigt at gaae noget nærmere ind paa den historiske Side af Sagen, og, som jeg haaber, derved vise, at den islandske Comitébetænkning fra 1851 dog ingenlunde er saa reent grebet ud af Luften, som den ærede Forfatter synes at mene. Vel veed jeg, at denne Betænknings Forfattere vilde have forsvaret den med et meget större Talent, Grundighed og Alsidighed, end jeg er istand til; men da disse Mænd ikke ere her tilstede, vil det uden Tvivl befindes at være i sin Orden, at jeg, som det eneste for Tiden her tilstedeværende Medlem af den nævnte Comité, forsöger nærmere at udvikle de Grunde, hvorpaa den, efter min Opfatning, hovedsagelig stöttede sig.
- Kjöbenhavn i November 1855.
Forfatteren.
