Frankrig, Italien for at studere. At knytte dem til det nyligen restaurerede Universitet hjemme i Kjöbenhavn var ikke uden Vigtighed, endogsaa i politisk Henseende, og saavel islandske Præster som Studenter mödte derfor strax i Reformationstiden en stor Forekommenhed i Kjöbenhavn, naar de vilde studere her[1]. De gik udentvivl derved glip af en mere fri og videnskabelig alsidig Uddannelse, som sandsynligviis i Tiden ikke vilde have været uden Indflydelse paa Islands Udvikling, men paa den anden Side fik udentvivl Flere end ellers Adgang til at erhverve den höieste Grad af Dannelse som indenfor Statens Grændser var at erholde, og der var Anledning til at troe, at deres Sindelag og Interesse vilde antage en forönsket dansk Retning, hvilket ogsaa har fuldkommen stadfæstet sig. Det maa forövrigt ogsaa bemærkes, at den Hoved-Understöttelse, som islandske Studerende have nydt ved Universitetet i Kjöbenhavn, var af Kronens Midler, nemlig det saakaldte Communitet, og var bevilget dem ifölge umiddelbar kongelig Befaling, eller som etslags kongeligt Legat, og det viser sig saaledes fremdeles i dette Forhold, at det er Islands Forhold til Kronen, som danner Grundlaget, og at det er ved og igjennem dets Forhold til Kronen det har staaet i Forbindelse med Norge og siden med Danmark.
Forholdene med Hensyn til Skatters Paalæg kan jeg
- ↑ 1548. "Herr Hogen Torste(n)sen et Brev til den höie Skole (= Höiskolen, Universitetet), at han er kommen af Island og vilde gjerne studere der og sig i boglige Kunster forbedre: at de ville annamme hannem der udi Universitetet, og ramme hans Bedste. — Item at Herr Hans Dirichsen annammer hannem der for (= som) en af de Studenter han giver Kost, og der han ikke kan faae Plads for en af de tolv, at han da alligevel underholder hannem til han kan faae Plads. Tegn. paa alle Land. II, 268b.
