Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/25

23

for Dagen i de to Aktstykker af 1302 og 1319, hvor der ankes over, at de stipulerede sex Skibsladninger aarlig ikke kom tilstede. Hvad for det förste Formen af disse to Aktstykker angaaer, da troer jeg dog ikke at de med Rette betegnes af Forf. som eensidige Erklæringer, thi i det förste hedder det udtrykkelig, at det er vedtaget "af Almuen paa Althinget med fuldgyldig Beslutning (með fullu þíngtaki) efter Overeenskomst med Kongens haandgangne Mænd". Der kan fornuftigviis ikke tvivles om, at disse Kongens Mænd have handlet ifölge kongelig Bemyndigelse. Dette Aktstykke synes derfor at kunne med Rette ansees for en Fornyelse af Overeenskomsten, og at være betragtet saaledes idetmindste for Hakon Magnussens Regjeringstid. Det er ogsaa, udentvivl i Erkjendelse af denne Egenskab, optaget i "Norges gamle Love" (III, 145; mere correkt i Lovs. f. Isl. I, 23). Det andet Aktstykke, fra 1319, i Anledning af Kong Magnus Eirikssons Thronbestigelse, er vistnok i sin Form kun en Udtalelse fra den ene Part (Islænderne), men da deri udtrykkelig erklæres, at Islænderne ikke ville aflægge Hyldingseed förend de erholde det norske Rigsraads skriftlige Tilsikkring om Opfyldelsen af deres Forlangende, og de Aaret efter aflægge Hyldingseed, kan der ikke tvivles om, at den forlangte Tilsikkring maa være givet, skjöndt dette Document nu ikke vides at existere. Under denne som det synes aldeles sikkre Forudsætning vil ogsaa dette Aktstykke være at ansee som en Fornyelse af Overeenskomsten. — Med Hensyn til Aktstykkernes Indhold, da fremhæves, som Forf. bemærker, to Punkter: 1) at kun Islændere skulle kunne udnævnes til Laugmænd og Sysselmænd. I Forbindelse med, at 1301 anföres i Annalerne to norske Laugmænd som ankomne til Island, drager Forf. heraf den Slutning, at Kongen enten ikke har erkjendt nogen Forpligtelse i denne Henseende, eller ikke anseet sig længere bun-