selv antager. Thronfölgeloven kan ikke blive gjeldende for Island förend den er forelagt Althinget og udgivet og publiceret paa Islandsk, overeensstemmende med Forordn. 21. Decbr. 1831[1]. Dette synes ogsaa det nu i afvigte Sommer afholdte Althing at have antaget, thi denne Forsamling har, idet den har givet Samtykke til Loven, indstillet, at den maatte udkomme paa den anordnede Maade ogsaa paa Islandsk, og derpaa blive publiceret, hvorimod den har afviist Forordn. 26. Juli 1854, paa Grund af at Islands forfatningsmæssige Stilling i Monarchiet endnu ikke var bestemt. — Det samme maa vistnok ansees for det Retlige med Hensyn til hvilketsomhelst Lovbud, der skal have forbindende Kraft for Island; man maa nemlig ingenlunde lade sig forvilde deraf, at de almindelige Love for Danmarks Vedkommende maa under de nærværende Forhold vedtages af en lovgivende Forsamling, men for Islands Vedkommende af en raadgivende.
Med Hensyn til den överste Administration, da er nu heri, siden den ærede Forf. udgav sin Afhandling, indtraadt den Forandring, at Island nu ikke længer sorterer under Indenrigsministeriet, men fornemmelig under Justitsministeriet. Herved gives der endnu en ny Bekræftelse paa hvad der ovenfor er anfört, at de islandske Sager ikke af Regjeringen betragtes som identiske med Kongerigets, og man vil udentvivl fremdeles see heri et nyt Tilsagn om, at Landet vil blive holdt "ved Islands Lov, Skjel og Ret".
- ↑ Med Hensyn til Lovenes Publication i Almindelighed i Island haves vigtige Præjudicater i Höiesteretsdomme: af 9. Decbr. 1842, som stadfæster in terminis den islandske Landsoverrets Dom 23. Mai 1842, og af 15. Decbr. 1842 (Landsoverrets Dom 20. Juni s. A.) — Af disse Domme findes Referat i Ný Fèlagsr. VIII, 167—175.
