93
OLIVER TWIST
var bare saadan, fordi jeg altid er saa forsigtigt… Naa men, Bill, det var altsaa Villaen i Chertsey: naar skal den gaa løs, Bill, hvad? Um! sikke Sølvtøj, siger jeg, sikke Sølvtøj!« Og han gned sig i Hænderne og skød Øjenbrynene tilvejrs i forudgribende Henrykkelse.
»Den gaar slet ikke!« svarede Sikes koldblodigt.
»Hvadbehager? gaar den ikke?!« Og Jøden kastede sig med et Sæt tilbage i Stolen.
»Nej den gør ikke!« gentog Bill. »Ialfald gaar den ikke, saadan som vi havde tænkt!«
»Saa er det heller ikke blevet grebet rigtig an,« ivrede Jøden, bleg af Harme. »Nej det nytter ikke, hvad De siger!«
»Ikke dèt?!« svarede Sikes, »nytter det ikke, hvad jeg siger! Ja, da vil jeg nu bare lade Dem vide, at Toby Brækjern har gaaet og lusket dernede i hele 14 Dage, og ikke en af Tjenestefolkene vilde bide paa!«
»De vil da vel ikke bilde mig ind, Bill,« spurgte Jøden og blev spagere, efterhaanden som den anden blev hidsigere, »at ingen af de to Tjenere, der er, kan bestikkes?«
»Jo det er netop, hvad jeg vil! Den gamle Dame har haft dem en Snes Aar, og om De saa bød dem hele fem Tusend Krus, saa gaar de ikke paa den!«
»Ja men saa Fruentimmerne, bedste Ven, Fruentimmerne! Husk dog paa, hvordan Fruentimmere er!… Ikke engang med den flotte Toby, hvad?«
»Nej, ikke engang med den flotte Toby!« erklærede Sikes. »Han siger, han har gaaet og givet den i gul Vest og med forlorne Bakkenbarter al den Pokkers Tid, han laa og drev dernede; men det førte ikke til noget!«
Jøden tænkte efter et Øjeblik. »Han burde have prøvet med Knebelsbarter og et Par Officersbukser, Bill!« sagde han saa.
»Det proberede han ogsaa. Men det var hip som hap.«
Jøden blev bleg ved den Efterretning, sad lidt og grublede, sukkede saa dybt og saa' op og sagde, at hvis Toby Brækjern havde forklaret rigtigt, var der vel ikke andet for end at opgive Historien. »Men det er forfærdeligt, Bill, det er forfærdeligt, efter at man havde gjort saa sikker Regning paa den!«
»Ja,« svarede Sikes, »vel er det dèt!«
Der blev en lang Pavse. Jøden sad og grundede, og der kom efterhaanden et rent ud djævelsk Udtryk i hans Ansigt. Sikes skævede af og til hen til ham. Men Nancy stirrede ufravendt ind i Ilden, som om hun var baade døv og blind for alt, hvad der foregik.
»Sig mig, Fagin,« spurgte saa pludselig Sikes, »giver De 50 gule Krus ekstra, hvis vi klarer Historien alene?«
»Ja.« Det gav et Sæt i Jøden. »Ja, min Ven!« gentog han og rakte Haanden frem, medens hans Øjne gnistrede, og hver Muskel i hans Ansigt dirrede af Spænding.
»Vel!« sagde Sikes og stødte haanligt Jødens Haand til Side, »saa kan den gaa af, naar De vil! Toby og jeg var forgangen Nat inde over
