7
OLIVER TWIST
»Hm! den gamle Historie! Ingen Vielsesring!« sagde han og rystede paa Hovedet. »Naa! Farvel.«
Og han gik hjem for at spise til Middag. Vaagekonen henvendte sig endnu en Gang venskabeligst til sin grønne Lærke, satte sig saa paa en Skammel foran Ildsledet og gav sig til at klæde Barnet.
Indtil dette Øjeblik havde ingen kunnet sige, om det var en Adelsmands eller en Tiggers Barn. Men nu, efter at det var blevet svøbt i den gamle Løjert, der var gulnet i Fattighusets Tjeneste, nu var det mærket og numereret og havde faaet sin Plads anvist: som Fattighusbarn, som Vajse, som et stakkels udsultet Skumpelskud, der skulde puffes og stødes gennem Verden, overset af alle, beklaget af ingen.
Oliver skraalte drabeligt. Dersom han havde kunnet ane, at han var forældreløs og henvist til Kirkeværgers og Inspektørers naadige Omsorg, vilde han maaske have skraalt endnu drabeligere.
2.
Oliver Twists første Barndom.
I de nærmest følgende otte, ti Maaneder var Oliver Twist Offer for et gennemført Snyderi og Bedrag, idet han nemlig blev »flasket« op. Derpaa blev han sendt tre Fjerdingvej bort til en Filial-Anstalt, hvor en 20—30 andre smaa Forbrydere imod Fattigloven kravlede den ganske Dag om paa Gulvet, ubesværede af alt for megen Føde og af alt for megen Paaklædning samt under moderligt Tilsyn af en ældre Kone, der modtog de strafskyldige mod en Godtgørelse af 52½ Øre ugenlig pr. lille Hoved. For 52½ Øre om Ugen kan der faas en Del — mer end nok til at overlæsse et lille Barns Mave og til at gøre det ubekvemt. Den aldrende Kone var en klog og erfaren Kvinde. Hun vidste, hvad der var godt for Børn; hun vidste lige saa nøjagtigt, hvad der var godt for hende selv; følgelig anvendte hun Størsteparten af Ugepengene til sin egen Person og satte den opvoksende kommunale Slægt paa en endnu smallere Kost, end der oprindelig var tiltænkt den.
Alle kender Historien om en Vismand, der sværmede for Forsøg. Han havde lavet sig en mærkelig Læresætning om, at en Hest kan godt leve uden at æde, og han beviste Læresætningen meget fyldestgørende, idet han bragte sin egen Hest ned til at nyde bare et Halmstraa om Dagen. Utvivlsomt vilde han have gjort Hesten til en yderst kraftig og vælig Ganger ganske uden Spor af Foder, dersom den ikke netop var død, et Døgn før den skulde til at leve behageligt af lutter Luft. — Desværre havde den Kone, til hvis Omhu Oliver Twist var blevet overantvordet, jævnligt et lignende Uheld med sine filosofiske Forsøg. Thi just i det Øjeblik, da et af Børnene hos hende havde drevet det til at leve af den mindst mulige Portion elendigst mulige Mad, skulde det i halvniende Tilfælde af ti ærgerligt nok hænde, at Barnet blev enten sygt af Sult eller Kulde eller faldt i Ilden af Skø-
