255
OLIVER TWIST
kusk, men nu er han den fornøjeligste unge Kreaturhandler i hele sit Distrikt.
Hvad angaar Hr. Noah Claypole, saa blev han benaadet, fordi han var optraadt som Kronvidne mod Jøden. Det forekom ham, at hans hidtidige Haandtering ikke havde vist sig at være saa sikker, som han ønskede, og han var virkelig en Stund i Forlegenhed med, hvor han skulde finde en Næringsvej, der ikke besværedes af altfor meget Arbejde. Eiler en Del Grublen frem og tilbage valgte han Angiver-Professionen, der nu ernærer ham pænt. Hver Søndag i Kirketiden gaar han ud sammen med den sømmeligt paaklædte Charlotte. Udenfor en eller anden menneskekærlig Beværters Dør falder Damen i Afmagt, Herren forlanger for 5 Øre Brændevin til at oplive hendes svigtende Livsaander med, og næste Dag anmelder han saa Beværteren for Helligdagsbrøde og stikker Halvdelen af Mulkten udi sin Lomme. Somme Tider besvimer Hr. Claypole ogsaa selv, men Resultatet bliver ganske det samme.
Hr. og Madam Bumble blev afsatte fra deres kommenale Bestillinger og sank efterhaanden ned i saadan Nød og Elendighed, at de endte med at blive Lemmer i det Fattighus, hvor de tidligere havde kommanderet.
Og Oliver? Ham antog Hr. Brownlow som Søn og opfyldte samtidig hans varme, kærlige Hjertes eneste Ønske ved (ledsaget af den gamle Husholderske) at flytte til et Sted knap en Fjerdingvej fra Rosa's Præstegaard. Her dannedes efterhaanden en lille fortrolig Kreds, hvis Lykke vel er saa fuldkommen, som Lykken kan være i denne omskiftelige Verden. Thi endnu et Par kom til. Straks efter at de unge Folk var blevet gifte, havde den fortræffelige Dr. Losberne begivet sig hjem igen. Men berøvet sine Venners Selskab vilde han være gaaet rent fra sit gode Humør, hvis hans Natur overhovedet havde kunnet tillade ham sligt, og han vilde have udviklet sig til en Gnavenpind, dersom han havde vidst, hvordan han skulde bære sig ad dermed. Nu indskrænkede han sig til i en 2—3 Maaneders Tid at gaa og snakke om, at han var bange for, han kunde ikke godt taale »Luften« dèr paa Egnen længer, og da han endelig saa kom paa det rene med, at han og Egnen virkelig ikke passede mere sammen, overdrog han sin Praksis til en Medhjælper, lejede sig en Villa i Udkanten af den Landsby, hvor Harry Maylie var Præst, — og kom sig øjeblikkelig. Han har kastet sig over Gartneri, Træplantning, Fiskeri, Snedkreri og endnu en Del Idrætter, som han røgter med vanlig Ilterhed. Og det hedder sig, at han i mange Mils Omkreds berømmes for sine dybe Indsigter udi det altsammen.
Før han flyttede, havde han fattet et levende Venskab for Hr. Grimwig, hvilket denne opfarende Kavaler af Hjertet gengældte. Dr. Losberne har derfor hyppigt i Aarets Løb hans Besøg. Under hvert af disse Besøg planter og fisker og snedkererer Hr. Grimwig med en utrolig Ivrighed og tillige paa en højst mærkelig og hidtil ukendt Maade, om hvilken alligevel Hr. Grimwig paastaar, at det — æde hans eget
