24
CHARLES DICKENS
bordet. Du er vel ikke bange for at ligge mellem Ligkisterne? For Resten er det lige fedt, enten du er bange eller ej, for vi lægger dig ikke andre Steder. Naa, kommer du saa? Skal jeg staa og drive her hele Natten maaske?!«
Og Oliver fulgte benauet sin Madmoder.
5.
Mellem nye Omgivelser og til Begravelse.
Da han var blevet ene inde i Ligkistesnedkerens Bod, satte han Lampen fra sig paa en Høvlebænk og saa' sig gysende om. Midt paa Gulvet stod, paa et Par sorte Bukke, en halvfærdig Ligkiste, — hver Gang han saa' derhen, paakom der ham en Skræk for, at en eller anden rædselsfuld Skikkelse skulde pludselig stikke Hovedet op af den. Langs Væggene var en Del Brædder stillet op paa Rad, — de lignede i den usikre Belysning højskuldrede Genfærd med Hænderne i Bukselommerne. Ligkisteplader, Spaaner, blankhodede Søm, Stumper af sort
