173
OLIVER TWIST
36.
Ægteskabelig Strid.
Hr. Bumble sad i sin Dagligstue i Fattighuset og stirrede dybsindigt paa den sorte Kakkelovn, hvorfra der nu, da det var Sommer, ikke udgik andet Lys end Genskinnet af et Par blege Solstraaler, som kastedes tilbage fra den blank-kolde Overflade. Nu og da kom han til flygtigt at se op paa en Fluefanger af Papir, der hang og dinglede under Loftet; og naar han saa saa', hvordan de letsindige Insekter summede om Fluefangeren, bredte der sig en endnu mørkere Skygge over hans Aasyn, og han sukkede dybt. Maaske mindede Insekternes Færd ham om en eller anden smertelig Tildragelse i hans Liv.
Hans øjeblikkelige Nedslagenhed var ikke det eneste, der kunde vække blidt Vemod i en Tilskuers Barm. Aabenbart var der foregaaet en stor Forandring med ham. Hvor var den galonerede Frakke og den trekantede Hat blevet af? Han var endnu, for sit underste Partis Vedkommende, i sorte Uldstrømper og Knæbukser; men det var ikke de fordums Knæbukser! Og Frakken var nok bredskødet, men iøvrigt vidt forskellig fra før, og den mægtige trekantede var afløst af en beskeden rund Hat. Hr. Bumble var ikke længer Kommenal-Bud!
Han havde giftet sig med Madam Corney og var blevet »Inspektør« i Fattighuset. Et nyt Kommunalbud var kommet til Roret, den trekantede Hat, den galonerede Frakke, den store Spanskrørsstok var alt tilsammen gaaet over paa ham.
»I Morgen er det to Maaneder siden!« mumlede Bumble og sukkede. »Det er, som om det kunde være et Aarhundrede siden!«
Maaske mente han, at indenfor det korte Spand af otte Uger havde der været sammentrængt et helt Liv af Lykke? Men Sukket — Sukket! Der laa saa overmaade meget i det Suk!
»Jeg solgte mig!« grublede Hr. Bumble videre; »for seks Theskeer, en Sukkertang, en Flødekande, nogle gamle Møbler og 350 Kr. kontant. Jeg var virkelig for rimelig, — Spotpris! Spotpris!«
»Spotpris?!« skingrede en kvindelig Røst ind i hans Øre. »Du havde saamænd været for dyrt købt til en hvilken som helst Pris, — Gud skal vide, jeg betalte dig altfor højt!«
Han vendte sig om og skuede sin elskelige Halvdels Aasyn. Hun havde kun opfattet nogle faa Ord af hans sørgelige Enetale, men havde saa paa maa og faa henkastet sin ovenanførte Ytring.
»Madam Bumble!« udbrød han med følt Alvor.
»Naada?«
»Vær saa god at se paa mig!« sagde han og fæstede sit Blik paa hende. »Dersom hun kan staa for dèt Blik,« tænkte han ved sig selv, »saa kan hun staa for hvad det skal være! Det har aldrig slaaet Klik overfor Fattiglemmerne: slaar det Klik overfor hende, saa er det ude med min Magt!«
Der kan være forskellige Meninger om, hvorvidt en temmelig ringe
