Side:Oliver Twist - Samfundsroman.djvu/109

Denne side er blevet korrekturlæst

109

OLIVER TWIST

»Ser du nu, din Djævels Hvalp,« hviskede han og lod Lyset fra Blændlygten falde lige ned paa Olivers Ansigt, »nu skubber jeg dig derind igennem. Tag Lygten her! saa lister du dig op ad Trappen lige for og gennem den lille Forstue og hen til Gadedøren: og den lukker du op, saa vi kan slippe ind!«

»Der er en Slaa foroven, som du ikke kan naa',« indskød Toby. »Tag en af Stolene i Forstuen og staa op paa!… Du, Bill! der er tre Stole, med en dejlig blaa Enhjørning og en forgyldt Høtyv paa, det er den gamle Dames Vaaben.«

Sikes slap Oliver: «Nu!«
Sikes slap Oliver: «Nu!«
Sikes slap Oliver: «Nu!«

»Kan du holde din Kæft?!« brummede Sikes bistert. — »Bryggers-Døren er vel aaben?«

»Javel,« svarede Toby efter at have kigget ind for at være sikker paa det. »Det grinagtige er, at de lader den altid staa aaben om Natten, for at Hunden, som plejer at ligge derinde, kan gaa frit om i Huset og passe paa. Men se Barney fik nu nok saa nysseligt lokket den væk i Aftes!«

Skønt Toby hviskede saa sagte, at det næsten ikke var til at høre, befalede Sikes ham hidsigt at holde Mund og at tage fat. Saa satte Toby først sin Lygte fra sig paa Jorden, og stillede sig derefter op inde under Vinduet, med Hovedet støttet mod Muren og Hænderne mod sine Knæ,