Side:Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven.djvu/15

13

117

melse af Middelomløbstiden indenfor et synodisk Omløb for Jupiter giver for de to Perioder, der ligger forud for 1676:

1671 4⁄5 Kl. 9^h 54^m 0^s til 1672 22⁄5 Kl. 10^h 58^m 46^s

Forløben Tid: 384 Døgn 1^h 4^m 46^s[1] = 217 (1 18 28 30).

1672 3⁄1 Kl. 13^h 4^m 20^s til 1673 4⁄2 Kl. 18^h 2^m 10^s

Forløben Tid: 398 Døgn 4^h 57^m 50^s = 225 (1 18 28 31).

Paa samme Maade faar man for Perioderne i 1673—1674:

	1673 2⁄5 Kl. 13h 9m 16s til 1674 6⁄6 Kl. 12h 32m 41s
	Forløben Tid: 399 D. 23h 23m 25s = 226 (1 18 28 31).
	1673 11⁄5 Kl. 9h 13m 32s til 1674 15⁄6 Kl. 8h 55m 55s
	Forløben Tid: 399 D. 23h 42m 23s = 226 (1 18 28 36).

For Perioden 1674-1675 faas:

1674 15⁄6 Kl. 8^h 55^m 55^s til 1675 20⁄7 Kl. 8^h 28^m 17^s

Forløben Tid: 399 D. 23^h 32^m 22^s = 226 (1 18 28 33).

Heraf ses altsaa, at man maa regne med følgende Middelomløbstider for 1ste Jupitermaane:

	D.	h	m	s
1671—1672:	1	18	28	30
1672—1673:	1	18	28	31
1673—1674:	1	18	28	33	(Middeltal af de to Bestemmelser)
1674—1675:	1	18	28	33	.

Disse Tal viser, at Omløbstiden har været stigende fra 1671—1675, mens Jupiter har nærmet sig Solen; er der nogen Aarsagsforbindelse til denne Afstandsforandring, skulde man vente Stigningen yderligere fortsat i de følgende Aar. Vender vi os nu til Aaret 1676, ses det, at hvis man ud fra Formørkelsesobservationen d. 23⁄8 forudberegner Formørkelsen d. 9⁄11, vil man faa den opgivne Forsinkelse ca. 10^m, hvis man benytter Omløbstiden 1 18 28 34:

		Dag i Aaret		h	m	s
	1676 23⁄8	Nr. 236		8	13	„	Middeltid
44 Omløb à 1 18 28 34 =			77 D.	20	51	56
		Nr. 314		5	9	56	Middeltid
			+		15	41	Tidsæqvation
	1676 9⁄11	Nr. 314		5	25	37	Soltid,

der ligger, som forlangt i Beretningen af 1676, ca. 10^m (10^m 9^s) forud for det iagttagne Tidspunkt 5 35 45. Hvorfra Rømer har denne Middelomløbstid, 1 18 28 34, kan ikke ses. Beregner man den for Perioden:

1. Paa F₄ staar ved R.'s Fejlskrift 45^s.