VII. Maj 1676—Juni 1676. I. |
Tabellen giver:
|
|
d |
h |
m |
s |
|
Observerede Formørkelser: |
18 Omløb; Middelomløbstid |
1 |
18 |
28 |
20. |
I.
|
12⁄5 |
14h |
29m |
42s; |
13⁄6 |
10h |
56m |
11s; |
Soltid |
|
− |
4m |
9s; |
− |
|
44s; |
Tidsæqv. |
|
12⁄5 |
14h |
25m |
33s; |
13⁄6 |
10h |
55m |
27s; |
Middeltid |
|
|
31d |
20h |
29m |
54s |
|
|
Tidsmellemrum
|
= 18 |
(1d |
18h |
28m |
20s |
)
|
VIII. August 1676—Novbr. 1676. E |
53 Omløb; Middelomløbstid |
1 |
18 |
28 |
47. |
E.
|
Observerede Formørkelser: |
|
7⁄8 |
9h |
49m |
50s; |
9⁄11 |
5h |
15m |
41s; |
Soltid |
|
+ |
4m |
58s; |
− |
15m |
41s; |
Tidsæqv. |
|
7⁄8 |
9h |
54m |
48s; |
9⁄11 |
5h |
20m |
4s; |
Middeltid |
|
|
93d |
19h |
25m |
16s |
|
|
Tidsmellemrum
|
= 53 |
(1d |
18h |
28m |
47s |
)
|
IX. Juni 1677—Juli 1677. I. |
26 Omløb; Middelomløbstid |
1 |
18 |
28 |
30. |
I.
|
Observerede Formørkelser: |
|
9⁄6 |
12h |
23m |
24s; |
25⁄7 |
12h |
37m |
10s; |
Soltid |
|
− |
1m |
28s; |
− |
5m |
46s; |
Tidsæqv. |
|
9⁄6 |
12h |
21m |
56s; |
25⁄7 |
12h |
42m |
56s; |
Middeltid |
|
|
46d |
0h |
21m |
|
|
|
Tidsmellemrum
|
= 26 |
(1d |
18h |
28m |
30s |
)
|
Denne Tabel er, som dens højre Halvdel viser, i fuld Overensstemmelse med
Rømers Udsagn i Brevet til Huygens d. 28⁄9 1677, at Middelomløbstiden for 1ste
Jupitermaane beregnet af en Række Emersioner altid findes større end ud fra en Række
Immersioner, og hermed er da Grundlaget fundet for det Existensbevis for
Lyshastigheden, som han har uddraget af de 8 Aars Observationer, og man kan da
slutte, at det er en Del af disse, der her er optegnede.
Det næste Spørgsmaal bliver nu: Kan man ud fra Augustobservationerne i 1676
forudberegne Tidspunktet for 9de November-Formørkelsen til at blive 5h 25m 45s,
som af Rømer angivet i Begyndelsen af September samme Aar.
I Tabellen er der opført 3 iagttagne Formørkelser for August Maaned: 7⁄8—14⁄8
og 23⁄8; da Rømer først meddeler Akademiet sit Resultat i Begyndelsen af September,
er det vel rimeligt at mene, at den sidste Observation har været anvendt. For ud
fra denne med Rømer at kunne forudberegne November-Formørkelsen maa man
vide, hvilken Middelværdi af Omløbstiden for Maanen han har benyttet. Som tidligere
omtalt har Bestemmelsen af denne voldt ham Vanskelighed; han har erkendt, at
denne Omløbstid er foranderlig efter Jupiters Stilling til Solen, men desuden ogsaa
af andre ubekendte Aarsager. De tidligere omtalte Beregninger paa F4 til Bestem-