4
finde det Sande. Bogdommeren der altsaa ingen Overbeviisning kan skaffe sig om Skriftets Værd, kan ei heller over samme skrive overbevisende Domme. Vore Berlingianer vise sig langt ophøiede over de Pligter, som Republiqve des Lettres og hele Fortsættelsen, Acta eruditorum, Bibliotheca critica fra Leiden, og flere engelske lærde Journaler fulgte.
Disse Skriftdommere vandrede den lærde Mands langsomme og tunge Bane. Enhver Lærd, naar de bedømme hans Skrift, er deres Ven, Vennehuld behandle de ham, vise den lærde Verden med Værdighed og Beskedenhed, det gode Skriftet indeholdt, og det nye Forfatteren frembragte, der fortiente at føres som Materialier til Ærens Tempels Opbyggelse i den lærde Verden.
Troligen arbeide de Bernard, le Clerc, Menckenius og andre paa denne Tempels Opbyggelse, de slæbede tilsammen herlige Materialier. Sprog Kundskabens, Veltalenheds, den gamle Histories Fløie saae de næsten færdige; os overlode de at samle til Naturhistoriens mange Fløie.
Vores Recensentere, der ere priviligerede til at være det, og til at træde i hines Fodspor (som Stærens i Tranens) de vil ikke at denne Tempel skal vinde ved deres Arbeider. De troe det er nok, naar nogle af dem bygge deres Rede i Taarnet, og lade deres Skarn være Vidne paa, at de have været ved Templen.
Haver da Dannemark i de sidste sex Aar ikke frembragt Skrifter, der enten have giort den gamle Historie lysere, eller med en vis philosophisk Aand have giennemvandret Videnskabernes Labyrinther? Og hvor dvergagtig, ja pogeagtig haver ikke Recensenterne enten skilt sig ved disse grundige Værkers Bedømmelse, eller og paa en ondskabsfuld Maade glemt reent at bedømme dem. Ved vigtige Værkers Radbrækning heder det i Pilestræde-Sproget: "Vores Blades snevre Rum tillades os ikke andet, end at angive Paragraphernes Indhold efter deres Opskrift." Men Plads, ja megen Plads opofres til Grov-
