Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/72

Denne side er blevet korrekturlæst

66

slag. Der er ensomme Stensøjler, som hæver sig rankt lige op af Vandet, og mørke Grotter med snæver Indgang. Der er lodrette, nøgne Fjeldsider og Skrænter med venlige Løvskove. Der er smaa Odder og smaa Bugter og smaa Rullestene, der raslende skylles op og ned med hvert Bølgeslag. Der er statelige Klippeporte, som hvælver sig over Vand; der er spidse Stene, som ustandselig bliver oversprøjtet af hvidt Skum, og andre, der spejler sig i sortegrønt, uforanderligt stille Vand. Der er Jættegryder, som er gravet ud i Klippen, og vældige Revner, der frister Vandringsmanden til at vove sig ind i Bjergets Dyb, helt ind til Kullemandens Hule.

Fra Kullaberg

Op og ned ad alle disse Kløfter og Klipper kravler og kryber Ranker og Slyngplanter. Træer vokser der ogsaa, men Vindens Magt er saa stor, at selv Træerne maa forvandle sig til Slyngplanter for at kunne holde sig fast ude paa Skrænterne. Egene ligger og kryber henad Jorden, mens Løvet staar over dem som en trang Hvælving, og lavstammede Bøge staar i Kløfterne som store Løvtelte.

Det er disse mærkelige Bjergvægge i Forening med det brede blaa Hav udenfor dem og den soldirrende, stærke Luft