509
herhjemme. Holger Nielsen var gaaet i Kaution for en Broder, han havde stor Tillid til, og de Penge er han kommen til at betale. En Hest har han købt for laante Penge, men Hesten blev halt den første Dag, han kørte med den, og siden den Tid har han ingen Nytte haft af den. Ja, fortæl Niels Holgersen, at hans Forældre allerede har været nødt til at sælge to Køer, og at de kommer til at gaa fra Huset, hvis de ikke faar Hjælp fra nogen Kant.””
Da Drengen hørte dette, trak han Øjenbrynene sammen, og hans Hænder knyttede sig, saa Knoerne blev hvide. „Det er grusomt af Nissen,” sagde han. „at han har stillet saadan en Betingelse, at jeg ikke kan komme hjem og hjælpe mine Forældre. Men det skal ikke lykkes ham at gøre mig til en troløs Ven. Fader og Moder er hæderlige Folk, og jeg véd, at de hellere vil undvære min Hjælp, end at jeg skulde komme tilbage til dem med en daarlig Samvittighed.”
