497
Som hun sad der og kendte hver eneste Gaard, hun kørte forbi, var det, som om. alt derhjemme maatte være ganske som i gamle Dage. Hendes Fader og Moder og Søskende vilde staa paa Trappen og tage imod hende, den gamle Husholderske vilde løbe til Vinduet for at se, hvem det var, der kom kørende, og Nero og Freja og nok et Par Hunde vilde komme farende og springe op ad hende.
Jo nærmere hun kom Gaarden, jo gladere blev hun. Det var Efteraar nu, og der forestod en travl Tid med en Masse Arbejde, men det var netop de mange forskellige Slags Arbejde, der gjorde, at der aldrig blev kedeligt eller ensformigt derhjemme. Paa Vejen derhen havde hun set, at Folk var ved at tage Kartofler op, og det gjorde de nok ogsaa hjemme, saa nu skulde de først rive Kartofler og lave Kartoffelmel. Det havde været et mildt Efteraar. Hun gad vidst, om alt fra Haven allerede var i Hus. Kaalen stod da ialtfald nok ude endnu. Og mon Humlen var plukket og alle Æblerne taget ned?
Naar der nu bare ikke var Hovedrengøring derhjemme, for der var ikke længe til Efteraarsmarkedet. Til Markedet skulde der være fint og pænt alle Vegne. Det blev regnet for en stor Højtid, især da af Tjenestefolkene. Det var ogsaa altid en Fornøjelse Aftenen før Markedet at komme ud i Køkkenet og se det nyskurede Gulv, strøet med Enebærris, de hvidkalkede Vægge og det blanke Kobbertøj oppe under Loftet.
Men naar Markedet var overstaaet, blev der heller ikke megen Ro. Da skulde man jo til at bryde Hør. Hørren havde i Hundedagene ligget udbredt paa en Eng for at skørne. Nu blev den lagt ind i den gamle Badstue, og der blev fyret i den store Badstueovn, for at den skulde tørre. Og naar den var tør nok, gik der en Dag Bud til alle Nabokonerne. De tog Plads udenfor Badstuen og gav sig til at „bryde“ Hørren. De slog løs paa den med Skætter for at faa de fine, hvide Taver ud af det tørre Straa. Mens de arbejdede, blev Kvinderne helt graa af Støv. Deres Haar og Klæder blev fulde af Skæver, men lige glade var de endda. Hele Dagen larmede Skætterne, og Snakken gik, saa naar man kom i Nærheden af den gamle Badstue, lød det, som om en susende Storm havde til Huse der.
Efter Hørbrydningen kom den store Knækkebrødsbagning, Faareklipningen og Skiftedagen. I November forestod der travle Slagtedage, hvor der blev saltet Kød ned og stoppet Pølser og lavet Blodbrød og støbt Lys. Sypigen, der syede deres
