493
Der var ikke et Menneske at se, saa Drengen kunde gaa frit omkring, hvor han vilde, og da han kom ind i Haven, opdagede han noget, der straks satte ham i godt Humør. Han var klavret op i et lille Rønnetræ for at plukke sig et Par Bær, men inden han endnu havde plukket en Klase, fik han Øje paa et Hæggebærtræ, der ogsaa var fuldt af Bær. Han lod sig straks glide ned af Rønnen og klatrede op i Hæggebærtræet, men næppe sad han der, før han saa' en Ribsbusk, hvor der endnu hang lange, røde Klaser. Og nu saa han, at hele Haven var fuld af Stikkelsbær, Hindbær og Hyben. I Køkkenhaven var der fuldt af Roer og Kaalrabi, der var Bær paa hver eneste Busk, Frø paa alle Urter, og smaa Aks fulde af Korn paa Græsstraaene. Og der paa Gangen — han saa' da vel ikke fejl? — nej, der laa virkelig et stort, rødt Æble og skinnede!
 En lille Herregaard |
Drengen satte sig ned paa en Græskant og gav sig til at skære smaaa Stykker ud af Æblet med sin Kniv. „Kunde man bare altid komme saa let til god Mad som her paa Gaarden, saa kunde det endda gaa an at være Nisse!“ tænkte han.
