432
fæle Isansigt, og Solen stod ogsaa stille, gjorde ikke andet end le og straale. Saaledes blev det ved en Tid, og Drengen syntes, han kunde høre, at Trolden gav sig til at sukke og klage sig, Snekappen faldt til Jorden, og de tre frygtelige Ulve tudede ikke saa voldsomt. Men pludselig raabte Solen: „Nu er min Tid forbi!” og rullede baglænds ud af Kløften. Da slap Trolden sine tre Ulve løs, og paa een Gang kom Nordenvinden, Kulden og Mørket farende ud af Kløften og gav sig til at jage efter Solen. „Væk med den! Jag den bort!” raabte Trolden. „Jag den saadan bort, at den aldrig kommer tilbage! Vi skal lære den, at Lapland er mit!“
Men da Niels Holgersen hørte, at Solen skulde jages bort fra Lapland, blev han saa forskrækket, at han vaagnede med et Skrig.
Og da han kom lidt til sig selv, saa' han, at han laa paa Bunden af en stor Bjergdal. Men hvor var Gorgo, og hvor skulde han finde ud af, hvor han selv var?
Han rejste sig op og saa' sig om. Da faldt hans Blik paa en underlig Bygning af Fyrregrene, der laa paa en Klippeafsats. „Der har vi nok saadan en Ørnerede, som Gorgo…“
Han tænkte ikke Tanken til Ende. I Stedet for rev han sin Hue af Hovedet, svingede den i Luften og raabte Hurra. Han forstod nu, hvor Gorgo havde ført ham hen. Her var Dalen, hvor Ørnene boede paa Klippehylden og Vildgæssene paa Dalbunden. Han var ved Maalet! Om et Øjeblik skulde han møde Morten Gase og Akka og alle Rejsekammeraterne.
VED MAALET!
Niels Holgersen gik ganske sagte om og ledte efter sine Venner. Der var fuldkommen stille i hele Dalen. Solen var ikke naaet op paa Klippevæggene, og Drengen saa' nok, at det var saa tidligt paa Dagen, at Vildgæssene endnu ikke var vaagne. Han havde ikke gaaet langt, før han blev staaende og smilede, han saa' noget, der var saa kønt. Det var en Vildgaas, der laa og sov i en lille Rede paa Jorden, og ved Siden af hende stod Vildgasen. Han sov ogsaa, men det var aabenbart, at han havde stillet sig saa nær ved for at være ved Haanden, hvis der skulde vise sig nogen Fare.
Drengen gik videre uden at forstyrre dem og kiggede
