Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/318

Denne side er blevet korrekturlæst

312

liv og sorte Skørter, hvis Forbredde var tværstribet: hvide, røde, grønne og sorte Striber. Mændene havde runde, lavpuldede Hatte, blaa Frakker med rødkantede Sømme, gule Skindbukser, der naaede til Knæene og var gjort fast med røde Strømpebaand med Kvaster. Han vidste ikke,om det var Dragternes Skyld alene, men han syntes, Folk saa helt anderledes ud her end andre Steder, meget stovtere og stateligere. Han hørte, de talte med hinanden, men længe kunde han ingenting forstaa. Han kom til at tænke paa de fine Dragter, hans Moder havde i sin Kiste, og som ingen havde villet gaa med i mange Herrens Tider, og det faldt ham ind, om det ikke var Folk fra Fortiden, han her saa for sig, Folk, der ikke havde gaaet levende om paa Jorden i de sidste hundrede Aar.

Men det var bare saadan en Tanke, der fløj ham gennem Hovedet og straks var borte igen, for han saa godt, det var levende Mennesker, han havde for sig. Det var, fordi Befolkningen omkring Siljan i Tale og i Dragt og i Væsen har bevaret mere af svundne Tider, end de har gjort andre Steder, at han kunde komme paa saadanne Tanker.

Drengen lagde snart Mærke til, at de, der sad ved Ilden, talte om gamle Dage. De fortalte om, hvordan de havde haft det i deres unge Aar, da de maatte vandre lange Veje til andre Landskaber for ved deres Arbejde at skaffe Hjemmet Brød. Han hørte flere Fortællinger, men det, han bagefter huskede bedst, var, hvad en gammel Kone havde oplevet.

MOSE-KIRSTENS HISTORIE.

„Fader og Moder havde en lille Gaard i Østbjörka, men vi var mange Søskende, og Tiderne var trange, saa da jeg var seksten Aar, var jeg nødt til at drage hjemmefra. Saa drog vi da afsted; en Snes unge Mennesker var vi her fra Rättvik. Det var i 1845, den fjortende April, jeg første Gang gik til Stockholm. I min Madpose havde jeg nogle Brød, en Kalvebov og lidt Ost. Fireogtyve Skilling var hele Rejsekassen. Den øvrige Mad, jeg fik med, havde jeg lagt i Skindsækken og sendte den og et Sæt Arbejdstøj i Forvejen med en Bondevogn.

Saa gik vi da alle tyve ad Vejen til Falun. Vi gik gerne fem, seks Mil om Dagen, og vi naaede Stockholm i syv Dage. Det var noget andet end at sætte sig i Toget, som