Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/300

Denne side er blevet korrekturlæst

XXIX.
BRODERLODDEN.

DEN GAMLE GRUBEBY.

Fredag 29. April.

Der var ingen Steder i Sverige, hvor Bataki, Ravnen, holdt saa meget af at være som i Falun. Saasnart man om Foraaret igen begyndte at kunne se den sorte Jord, rejste han derop og blev i mange Uger i Nærheden af den gamle Grubeby.

Falun ligger i en Dalsænkning, der gennemstrømmes af en kort Aa. Ved Dalens nordlige Ende ligger en smuk, klar lille Sø med grønne, indskaarne Bredder, der hedder Varpan. Ved den sydlige Ende ligger en sølignende Bugt af Runn, der har lavt, grumset Vand og grimme, sumpede Bredder oversavaede med al Slags Affald; den hedder Tisken. Øst for Dalen strækker der sig et smukt Højdedrag, paa hvis Top der vokser pragtfuld Fyrreskov og løvrige Birke, og hele Skraaningen er dækket af skyggefulde Haver. Vest for Byen strækker der sig ogsaa en Aas. Øverst oppe er den bevokset med sparsom Granskov, og hele Skraaningen er bar og nøgen uden Træer og Græs, som en hel Ørken. Det eneste, der dækker Jorden, er store, runde Stenblokke, der ligger strøet alle Vegne.

Falun By, der ligger i Dalsænkningen paa begge Sider af Aaen, ser ud, som om den havde taget Skikkelse efter den Jord, den er bygget paa. Paa den grønne Side af Dalen ligger alle de Bygninger, der har et pynteligt eller anseligt Ydre. Der ligger to Kirker, Raadhuset, Landshøvdingens Bolig, Bjergværkskontoret, Bankerne, Hotellerne, de mange Skoler, Sygehuset, alle smukke Villaer og Huse. Paa den sorte Side derimod ligger der Gade op og Gade ned smaa, rødmalede, enetages Huse, lange, triste Plankeværker og