135
Og de sang den ene Sang efter den anden, saa længe han kunde høre dem.
Drengen kunde aldrig senere høre Navnet Gulland uden straks at komme til at tænke paa Leg og Sang.
Længe havde han siddet og set ned, men nu løftede han tilfældigvis Øjnene. Det er ikke til at sige, hvor forbavset han blev. Uden at han havde lagt Mærke til det, havde Gæssene forladt det Indre af Øen og var fløjet vestpaa ud imod Kysten. Nu laa det aabne, blaa Hav foran ham. Men det var ikke Havet, der var mærkeligt, men en By, der hævede sig paa Kysten.
Drengen kom østfra, og Solen stod allerede lavt i Vest. Da han nærmede sig Byen, stod dens Mure og Taarne og høje Gavlhuse og Kirker ganske sorte imod den lyse Aftenhimmel. Derfor kunde han ikke se, hvordan det egentlig hang sammen med dem, og nogle Øjeblikke troede han, at den By var lige saa prægtig som den, han havde set Paaskenat.
Da han kom helt hen til Byen, saa han, at den baade lignede og ikke lignede den By fra Havsens Bund. Der var den samme Forskel, som om man den ene Dag saa en Mand klædt i Purpur og kostelige Linklæder og den næste Dag i Pjalter.
Men den By havde nok alligevel lignet den, han sad og tænkte paa. Den var ogsaa omgiven af en Mur med Taarne og Porte. Men Taarnene i denne By, der var bleven oppe paa Jorden, stod uden Tag, hule og tomme. Portene var uden Dørfløje, Vægtere og Krigsfolk var forsvundne. Al den straalende Pragt var borte. Kun det nøgne graa Stenskelet var tilbage.
Da Drengen kom længere ind over Byen, saa han, at den for Størstedelen bestod af smaa, lave Huse, men hist og her var der bevaret nogle høje Gavlhuse og nogle Kirker fra den gamle Tid. Gavlhusenes Mure var hvidkalkede og uden mindste Prydelse, men da Drengen saa nylig havde set den sunkne By, kunde han tænke sig, hvordan de havde været udsmykkede: nogle med Billedstøtter og andre med sort og hvidt Marmor. Og ligesaa var det med de gamle Kirker. De fleste af dem var uden Tag og deres Indre bart og tomt. Vinduesaabningerne var uden Ruder, Gulvene var græsbevoksede, og der klatrede Vedbend op ad Væggene. Men nu vidste han, hvordan de eengang havde set ud, at de havde været dækket med Billedstøtter og Malerier, at der i Koret havde hævet sig et rigt smykket Alter og gyldne Kors, og at Præster i gyldent Skrud havde gaaet om derinde.
Drengen saa ogsaa de smalle Gader, der var næsten tomme
