Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/135

Denne side er blevet korrekturlæst

129

den anden helt op til Toppen, alle med udskaarne Figurer i, Gavle, der var indlagt med brogede Glasstykker, og Gavle, der var stribede og tærnede af hvidt og sort Marmor.

Medens Drengen gik og beundrede alt dette, fik han pludselig forfærdelig travlt. „Saadan noget har jeg aldrig i mine livfødte Dage set, og saadan noget faar jeg aldrig mere at se,” sagde han til sig selv. Og han gav sig til at løbe hele Byen igennem, Gade op og Gade ned.

Gaderne var snævre, men ikke mørke og tomme som i de Byer, han havde set paa sin Rejse. Der var fuldt af Mennesker alle Vegne. Gamle Koner sad udenfor deres Døre og spandt, uden Spinderok, bare med en Ten. Købmændenes Butikker var ligesom Markedsboder aabne ud imod Gaden. Alle Haandværkere stod med deres Arbejde ude under aaben Himmel. Et Sted blev der kogt Tran, et andet Sted blev der garvet Huder, paa et tredje Sted var der en lang Reberbane.

Havde Drengen bare haft Tid, kunde han have lært alle mulige Haandværk. Her saa han, hvordan Vaabensmeden bar sig ad med at hamre et Brystharnisk ud, hvorledes Guldsmeden indfattede ædle Stene i Ringe og Armbaand, hvorledes Drejeren førte sine Jern, hvorledes Skomageren forsaalede sine fine, røde Sko, hvorledes Guldtrækkeren tvandt Guldtraad, hvorledes Væverne slog Islæt af Guld og Sølv i deres Væv.

Men Drengen havde ikke Tid til at staa stille. Han fo'r afsted for at naa at se saa meget som muligt, inden det altsammen forsvandt igen.

Den høje Mur løb rundt om hele Byen og lukkede for den som et Gærde for en Mark. For Enden af hver Gade saa han den med sine Taarne og Tinder. Oppe paa Muren gik Krigsmænd med blinkende Hjælme og Harnisker.

Da han havde løbet tværs igennem hele Byen, kom han til en anden Port i Muren. Der udenfor laa Havet og Havnen. Drengen saa gammeldags Skibe med Rorbænke tværs over og høje Overbygninger for og agter. Nogle laa og indtog Last, andre kastede netop Anker. Lastdragere og Købmænd færdedes imellem hverandre. Overalt var der Travlhed og Liv.

Men heller ikke her syntes han, han havde Tid til at standse. Han skyndte sig igen ind i Byen, og nu kom han op til Stortorvet. Der laa Domkirken med tre høje Taarne og en dyb, hvælvet Portindgang. Væggene var saa udsmykkede med Billedhuggerarbejde, at der ikke var en Sten, uden at den havde sit Sirat. Og hvilken Pragt skimtede man ikke gennem den