X.
REJSEN TIL ØLAND.
Søndag 3. April.
Næste Morgen fløj Vildgæssene ud paa en Skærgaardsø for at græsse. Der traf de sammen med nogle Graagæs, der blev forbavsede over at se dem, for de vidste meget godt, at deres slægtninge, Vildgæssene, foretrækker at flyve henover det Indre af Landet. De var nysgerrige og spørgelystne og slog sig ikke til Ro, før Vildgæssene fortalte dem, hvordan Mikkel Ræv havde forfulgt dem. Da de tav, sagde en Graagaas, der saa ud til at være ligesaa gammel og ligesaa klog som Akka selv: „Det var en stor Ulykke for jer, at Ræven blev erklæret fredløs i sit eget Land. Han holder nok sit Ord og følger efter jer helt op til Lapland. Var jeg i jeres Sted, vilde jeg ikke rejse nordpaa over Smaaland, men hellere rejse ad Søvejen over Øland, saa han taber Sporet helt. For at bringe ham rigtig paa Vildspor skulde I blive et Par Dage paa Ølands Sydspids. Der er Mad nok og Selskab nok. Jeg tror ikke, I vil fortryde det, hvis I rejser derover.”
Det var nu virkelig et klogt Raad, og Vildgæssene besluttede at følge det. Saasnart de havde spist sig godt mætte, begav de sig paa Vej til Øland. Ingen af dem havde nogensinde været der før, men Graagaasen havde givet dem Anvisning paa gode Vejmærker. De skulde kun flyve lige sydpaa, til de mødte det store Fugletræk, der gik langs Kysten af Bleking. Alle de Fugle, der havde Bolig ved Vesterhavet og nu var paa Vej til Finland og Rusland, fløj den Vej, og de plejede alle i Forbifarten at slaa ned paa Øland for at hvile. Vildgæssene vilde ikke komme til at mangle Vejvisere.
Den Dag var det ganske varmt og stille som paa en Sommerdag, det bedste Vejr, som tænkes kunde, til en Sørejse.
