Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/108

Denne side er blevet korrekturlæst

102

Drengen fik aldrig at vide, hvad han havde haft i Sinde at gøre, for nu stod Solen op, og i samme Øjeblik forsvandt baade Broncemand og Træmand, som om de var skabt af Taager. Mens han endnu stod og stirrede efter dem, fløj Vildgæssene op fra Kirketaarnet og svævede frem og tilbage over Byen. Pludselig fik de Øje paa Niels Holgersen, og den store, hvide skød ned fra Skyerne og hentede ham.