82
Et Skud i Taagen.
sjæl, der længselsfuld og lykkesyg vred og vaandede sig i denne Kjærlighed.....
»Nu kan han snart være i Borreby,« sagde han saa og saae ud af Vinduet.
»Nej, han vilde til Hagestedgaard,« svarede hun.
»Naa, ja det Andet er jo ikke meget af Vejen.«
»Hvad for Noget? det er jo slet ikke paa Vejen.«
»Nej, det er det jo egenlig heller ikke — kommer han der ligemeget endnu?«
»Hvor?«
»I Borreby naturligvis, hos Skovfogden.«
»Det veed jeg virkelig ikke, hvad skulde han komme der efter?«
»Aa, det er vel Folkesnak, — Du veed de har den kjønne Datter.«
»Og saa?«
»Ja Herregud! alle Mandfolk er da ikke Munke.«
»Siger man da Noget?«
»Aa hvad, man siger jo Noget om alle Folk, men han kunde jo gjærne være noget forsigtigere.«
»Men hvad siger man da? hvad siger man?«
»Aa, Stevnemøder og... det Sædvanlige.«
