Første Capitel.
Ind i de lyse Stuer
Ret vemodig han seer,
Hvor, ved sin Arnes Luer,
Husalfen sidder og leer.
Men han vandrer allene —
Christian Winther.
Efter to Aars Fraværelse saae Viggo Aagesen igjen sit Fædrelands Kyst, men hans alvorlige og tankefulde Blik udtrykte ingen Følelse ved Gjensynet. Først da en ung Pige, der stod ved Siden af ham, med det henrykte Udbrud: „see, see Langelinie!” slog Hænderne sammen af Glæde, fæstede hans mørke Øine sig med synlig Bevægelse paa hendes smukke, glædestraalende Ansigt, og derefter paa ethvert Punkt, hun i sin barnlige Iver hilste ved Navn, som om det var lutter gode Venner der vare tilstede for at modtage hende.
„Hvor det er lykkeligt at kunne nærme sig sit Fædreland med Glæde,” tænkte Viggo. „Jeg kan see paa
