Side:Minona.djvu/50

Denne side er blevet korrekturlæst

42

heller slaae sin Kone ihjel, og ægte den Anden — thi Characterens Ruin er værre end Døden. Hvad er det der udvikler hele det rige, dybe Liv i et Kvindehjerte? Kjærligheden! Hvad er det som gjør den Svage stærk i Opoffrelser, urokkelig i Troen, taalmodig i Lidelser — der er Bevidstheden om at være elsket! Tag den fra hende, og hun visner, som en Plante uden Lys og Luft!”

Minona saae alvorlig og tankefuld paa ham. Den Bevidsthed har hun jo aldrig havt — og hvad vilde dens Virkning været paa et Hjerte hvis Kjærlighed aldrig overgik Egenkjærligheden. Hvad var alle hendes andre Feil mod den: at hun ikke kunde elske?

Du dømmer efter hvad Du selv har seet og hvad Andre have sagt dig om hende — men du tænker ikke paa hvor vanskeligt det er at dømme om hvad en menneskelig Sjæl kunde været istand til.

„Der er Ingen, som har sagt det! den Slags Ting behøver man ikke at sige! — Hvis hun havde elsket dybt og inderligt — ham høiere end sig selv — var hans første Barn da blevet fremmed for sin Fader? Jeg siger Dig Viggo — Du vilde forstaae ham gjennem hende! Og saa vilde han kommet til at elske hende i dig. Jeg troer altid det er en Kvindes egen Skyld, naar hun ikke bliver elsket! — „Eller hendes Ulykke!” svarede Viggo. Maaskee — men en Ulykke, som kun rammer den Kvinde der er for svag og egenkjærlig til