Side:Minona.djvu/35

Denne side er blevet korrekturlæst

27

næsten tro, at hun ikke lagde Mærke til den Tilbedelse, der vises hende overalt, saa naturligt er det hende at see den hele Verden for sine Fødder. Hun vilde bringe mig til at tvivle om Syndefaldet, hvis jeg nogensinde havde troet derpaa, og til at tro paa Guds Almagt, hvis jeg nogensinde havde tvivlet derpaa — thi for den, der har skabt Minona Aagesen, er intet umuligt.”

„Hold inde med dine ugudelige Overdrivelser!” udbrød Viggo halvt spøgende, halvt utilfreds. „Naar alt kommer til alt, har jeg dog Ret i, at hun er meget aparte!”

„Aparte! ja som Fugl Phoenix, den eneste i sit Slags. Vistnok er der noget eiendommeligt i alt hvad hun siger, men det er ligefrem at alting tager sig anderledes ud for den, der seer det ovenfra, end seet franeden! „Overdrivelser” — see hende selv! jeg har aldrig ventet, at min Beskrivelse skulde give Dig et Begreb om det Ubestrivelige. Gaae, see, og bliv beseiret — det er det bedste Raad jeg kan give Dig!”

„Og jeg vil til Gjengjeld give dig et godt Raad: Hvis du er forelsket i min Søster, skulde du idetmindste i hendes Nærværelse sagtne din Begeistrings vilde Flugt. Det er et underordnet Kvindehjerte, der ikke ringeagter sine Tilbedere!”

„Og tilbeder sin Elsker! jeg forstaaer dig nok — ellers Tak for Vinket. Jeg hører til den store Mængde, der offrer til Psyche, og knæler ved hendes Alters Fod for